jeg blev efterladt af min flok
jeg var ikke stærk nok
nu strejfer jeg i det fri
og er arrig som en bi
jeg blev aldrig flokkens fører
for jeg endte i noget pløre
nu lever jeg på savannen
men er forfulgt som bare fanden
jeg føler alle går rundt med had
og ingen kalder når der er mad
det er som om alle er døve
jeg er blevet en ensom løve
geoparden Geo får mig til at pølle
han er jo den rene fartbølle
og Leo Parden, en nær ven af Geo
bliver om aften forvandlet til Cleo
der foregår ting og sager om natten
men jeg føler mig så slatten
hele dagen render jeg rundt
og nattelivet er ikke sundt
dagene går og jeg prøver at løve med
men om natten græder jeg et sted
jeg ønsker mig bare nogen venner
ellers ved jeg ikke hvor jeg ender
en dag på savannen kom der er bil
og manden deri skød løven med en pil
løven vågnede bland fire løveinder
den blev konge for der var ingen fjender
han ligger majestætisk på sin ynglingsbred
og nyder reservatets ro og fred
de gyldne lokker er blevet grå
men han fik flokken til at bestå