En bøgehimmel vrimler af trækfugle
Da gnuer galoperer igennem skoven
rumler bækken
Mens Mennesket går rundt og fælder
træer, i al sin nøgenhed
Falder Vortende grene
I den røde skov
Dumper ældede æbler
Til den bare bund
Med sprængte kernehuse
Er skoven dækket af livet
Hvor mordet er
i himlen
ligger elskov på jorden.
Her hvor skoven gror
Med en blomstrende
Vissenhed
brænder sandet
Under dens fødder
Og Forsvinder i timeglasset
Indtil evigheden
Forsegles
Med et enkelt kys