Talata Talata
råbte jeg
og trådte ud på havets grænse
hoppede frem og tilbage
fra farefulde bølger
til tørre sko
Satte midlertidige fodspor
imens jeg kiggede efter rav
bøjede mig ned efter hver gylden sten
men intet var ægte
og de blev kastet uden smut
da jeg blev udvisket
hoppede fra sand til sandtue
legede blandt klitterne
Brystformet
samt råddent tang og drivtømmer
endte jeg igen ved havets grænse.
Distraheret af det lysende fyrtårn
kiggede jeg væk
til havet tog mine ben