Alt er så sløret, hvorfor blev her pludselig så stille?
Hvad skete der på en måned, da du gik gennem græsset -
da du forlod sagens kerne og vendte vrangen ud på min hud.
Hvad forandrede sig i bøjet natur - og hvorfor blev vores dans så langsom?
Jeg har sagt det før - jeg er omgivet af en sandfærdig eksistens,
nøjagtig karikeret som et fjols uden retning.
Jeg har smagt dig igen, smagen der gør mig liderlig.
Den forlader mig igen, i en blomstrende eksplosion over Frederiksberg.
Jeg er fanget på et tag, i en tagrende der er fyldt op med de tårer jeg aldrig turde græde.
Forlad mig, kariker mig og tiltænk mig din snarlige ydmyghed.
Lev mig, knep mig, måske