Vejen er velkendt
jeg fuldte den
i et tidligere liv
en anden tid
den gang min hud
var glat som nystrøget silke
hvor en hver drøm
var ler i mine skælvende hænder
nu er leret størknet
huden let krøllet
som kjolen jeg dansede i
i nætternes glædesrus
alt er stille nu
kun bilens rumlen
forstyrer de vandrende tanker
jeg er hel nu
årene har bygget mig op
jeg er
hvor jeg skal være
lige nu
i denne tid.