altid at jage
noget
diffust
at være alene trods mængden
så fandens alene
altid kronisk at savne
kigge efter noget andet
end det der er
sende halvhjertede ønsker afsted
modtage
og alligevel modsætte sig
det lunkne
fordi tvivlen overtager
og jeg'et er utydeligt
tatoverer mit kælenavn
for hvem er jeg
altid mangle
være halv
altid alene alene så himmelråbende alene
jeg må videre
måske "det" er i en anden gade
i en anden by
land
favn
dømt til evig vandring
er jeg
et ensomt individ
med vabler på hjertet
og hænder så overbevisende tomme