Amerikanske film flyver over min nethinde
Dit blik kender jeg
Før dig
Dine bevægelser løber langs
Dine roller
Dine ord er blot ekko
Af en halvt glemt replik
Snart vender du dig
Grinende
Dit smil
Vil lyse gaden op
Alt vil blive ok
Det ved jeg allerede
Snart zoomer fotografen ud
Biografmørket vil hæves
Illussionen vil være til ende
Vi vil gå ud
Lettede
Bomben gik alligevel ikke af
Verden gik ikke under
Og som en sand helt
Kyssede du mig til slut
Lige inden teksterne