Fornemmer en skuffelse, tristhed i dit blik.
Tavshed der brænder sig fast i en gætteleg,
hvor dialog ville gavne
usagte ord, fylder rummet ud.
Stemningen har lagt en dyne, som en bunke
i rummet, af døde høns, hvor
deres lort er stivnet og skaller, der
hænger ud af deres næb
En dør der smak for hårdt, et sug
i maven forkynder,
at livet er for kort til ufred, og at
tale er det pureste guld.