På et loft i Madsens hus
bor en lille julemus
uden egen nissehue,
får den voldsom, vintersnue.
Hvis den lille mus skal ha'
en hue nu i dag
får dens mor nok travlt fordi,
hun skal, skaffe mad til ti.
I den varme fine stue
sidder Madsens søde frue
ved en glød fra ovnens lue,
kan hun, strikke musens hue.
Men hun ved jo intet om
hvorfor julen aldrig kom
selvom garnet det er rødt,
og den frelser, han blev født.
Så de ni små musebørn
de må ta' en ekstra tørn.
De vil skaffe garnet hjem,
Men, hr. Madsen han er slem.
Han nu sætter fælder op
til, det store musestop.
De stjæler al vor mad
når de dør, så bliver jeg glad.
Ingen huer ingen varme
ingen vil sig nu forbarme
ni små mus i dødens fælder
som, den stærkes ret der gælder.
Se fru Madsens lille søn,
møder musemor, i løn.
Hvorfor græder du min ven
kan jeg, hjælpe dig igen.
Kan du skaffe mig en hue
til min unge som har snue
gi' os varme
og, forbarme?
Og i drengens univers
sad slet ingenting på tværs
han ku' strikke denne hue
han ku' varme med sin lue.
Ikke alle ser det helt
men jul er bedst,
når den bliver delt.