Gro som et træ
Gør dig stærk, svajende i vinden, blade der rasler
Men roden holder dig fast, dybt boret ned i jordens kød
Holder den dig, nærer dig, giver dig liv.
Lader dig have et ståsted, i et liv så kaotisk
Lys som en stjerne
Skinnende, funklende og blinkende
Vær evig og uforanderlig, lyttende og afventende
Vis for dig selv og andre den vej der skal sejles.
Lad lyset brænde i æoner, og sluk det med et brag
Bevæg dig som havet
Bølgende, svævende, blidt og råt
Altid roligt, altid vildt, altid i forandring
Spis af jorden, slib kanterne, altid sulten
Bær skibene sikkert i havn, og tag nogle i din favn
Lev som vinden
Fejende, frisk og fri
Rejsende og oplevende, fra bjergenes umådelige tinder
til dalenes ro, duftende og rensende
sansende, altid på farten, altid i live