i skumringstiden på mit døgn,
ikke den reelle skumring, men min,
er du den eneste til stede
du jager i de fjerneste kroge
du hjemsøger mig
jeg kan fornemme dig
du er her i minderne
du sidder og kigger på mig
med de falske forelskede øjne
jeg kan ikke modstå
du er for magtfuld
du nedlægger mig med dine kærtegn
jeg er fuldkommen din
din til at tappe alt fra
du må få mig hel og rå
men skumringen kommer kun med mørke
mørke uden dimensioner og uden dybde
minder forbliver minder
håber på daggry,
hvor du ligger her igen