han nåede hen til konen - sin dronning
som sad på tronen - sur uden honning
han blev slået af pinden - fra konens hånd
og ført med vinden - uden bånd
konen satte pinden - tilbage i hjørnet
manden fløj i mange dage - godt fortørnet
men så blev vinden træt - og stopped sit blæs
og manden faldt brat - efter et hvæs
men længer nede vendte vinden - med et sus
han kunne mærke det på kinden - som et knus
en kvinde havde til himlen bedt - om en mand
det hørte han og blev ledt - til hendes land
nu tog vinden et hvil - og satte ham ned
kvinden stod med et smil - det var kærlighed
manden tog kvinden under armen - og gav et møs
tjekkede lige barmen - og så blev det til kys
nu bor de ved strand og skov - i et blomster paradis
og under dansk lov - skal de vies
nu lytter de til vinden - når den blæser dem et stykke
han kysser hende på kinden - for hun bærer deres lykke