Ruth var tilbage som i gamle dage
sin mor op ad dage som dog ikke var en plage
husarresten var forbi og Ruth var lutter smil
og numsen havde fået et velfortjent hvil
Ruth havde lagt kridtet på hylden
og nu gik der hul på bylden
nu skulle der skrives med stort
det kunne godt blive noget lort
kridttiden var over og Ruth var nu på lakridserne
fra hvid til sort, sådan gik det også med bisserne
lakridserne var en gave
som lå og blev hårde i hendes mave
Ruth blev aldrig selv berørt af sin duft
hun kunne sagtens selv få luft
men rigtig mange kunne ikke tåle mosten
og det fordærvet også kosten
Ruth fes lige igennem byen på en smutter
men var blevet hørt på sine prutter
og nu var det spejderhagl hun skød med
der hang også en sød duft af lakrids et sted
hurtig blev Gram en sort plet på kortet
mens borgerne vadede rundt i lortet
heldigvis var det små kugler
men det gav stadig mærker og buler
lakridsen var nu blevet til myllerbæ
og alle løb for at søge læ
byrådet bad indtrængende Ruth om at tage hjem
for nu synes de altså hun var blevet for slem
så ikke flere vidunder kure til Ruth
hun måtte leve med at være en prut
Borgmesteren gav Ruth en lille dims
så de var fri for at lugte til hendes fims
og selv om byen var blevet kraftig beskudt
men en rødglødende kalibre Ruth
så var hun stadig deres lille ynglings fis
selv om hun nogen gange var en gris