De mørke skygger, kommer frem når dagen sover.
De ensomme.
De udstødte.
De fattige.
De glemte.
Alle er de fortabte sjæle, der vandre rundt i nattens mørke.
De er nattens skygger.
Natten har sit eget liv, men mange af dem der lever i natten, har intet liv.
De er tomme skygger og eksistenser, af tidligere mennesker der var fulde af liv,
nu fylder de bare tomheden ud.
De føler sig glemt af gud.
Men der er også dem der lever af mørket,
dem der lever af de sorte penge, der er at tjene i natten,
dem der ingen skrubler har for andres liv,
de tjener deres guld på andres menneskers elendighed.
Stofferne der sælges i gaderne, løber igennem mange årer under broerne.
Man ser dem bare som en skygge, og holder afstand,
men det er fortabte og ensomme sjæle der bare driver omkring som tomme skaller.
Ingen ser når de gemmer sig, og græder deres salte tårer.
Nattens løse fugle er også sat på gaden,
af griske alfonser, der som gribbe venter på,
at de små spurve vender hjem ved morgengry med masser af gryn.
Og ve og vanke dem der ikke har gryn nok med hjem,
de må stå skoleret for inspektør Høg.
En kvinde skriger på hjælp, men natten er kold og ufølsom,
ingen hører hende, mens hun bliver forslået og voldtaget.
I morgen er hun bare et nyt journal nummer i volds statistikken.
Og for øvrigt var hun bare en luder.
En narkoman finder en tom baggård, hvor han kan fylde sine vener med drømme.
Men det er kun en kortvarig flugt fra virkeligheden og livet.
Men drømmen er det eneste liv han kender til nu,
indtil døden vil henter ham.
Mange mennesker lever på gaden om natten, men du ser dem ikke.
for dig er de bare skygger, og skyggerne forsvinder jo om dagen.
Så hvorfor skulle du bekymre dig om det...
Men mange af disse mennesker, har følelser som dig og mig,
og de har ingen de kan gå til, eller få hjælp fra,
de lever bare deres tomme og ensomme liv, på gaden.
En tilværelse der ikke er et menneske værdig.
Men alle lever de det liv der er dem efterladt,
og de prøver bare at overleve den forbandede nat.