Erkendelse kommer i 2 tempi
den første del kan ikke stå alene
hvis denne gør det
er det blot endnu en gang, at mene
Således er første skridt den letteste del
af en mulig fuldbyrtet erkendelse
men overladt til sig selv
er den uden reel nytte
fadende, falmende, uden anvendelse
da glider erkendelsen ud i mørket igen
Det virkelig svære ligger i accepten,
den anden del, anerkendelsen
dette der driver ens bevidsthed
til at ændre indstilling, adfærd
I henhold til... det erkendte
erkendelsens omstillelse
der fordrer en fysisk forandring
vedrørende sjælens accept af erkendelsen
Biologiens behov, kausalkæder
de fysiske behovs vilje,
vanernes mulige u-foranderlighed
på baggrund af en åndelig 'indsigt'
Handling, På-virkning - KONSEKVENS..!
Tanke og handling værende 'som et'
alle kan erkende, alle kan handle
Ikke alle kan handle i henhold til erkendelse
der i ligger kunsten....
Alle kan falde, falder....
Det er ikke om at falde, men om at rejse sig.