Lyset brænder ud for kærer mennesker
ingen kender livets stoppested
slaget rammer hårdt når en vi elsker
slipper livets tag og tar afsted
Tiden som vi alle bringer sammen
skal ku huskes på den sidste dag
ufortyndet stærk som morgendrammen
føl i livet hvert et hjerteslag
De lys der nu brænder hul i natten
og blinker på nattens sorte gardin
måske var de alle en dråbe i klatten
af farver som malede livet så fin
Når vi sender kærer ud på rejsen
mod de klare lyse stjerne lag
skal de mærke at vi holder gejsten
skatter alt der var hver eneste dag
De lys der nu brænder hul i natten
og blinker på nattens sorte gardin
måske var de alle en dråbe i klatten
af farver som malede livet så fin
K.Bundgaard