jeg er kun en skygge af mig selv
i denne verdens store menneske væld
jeg ved ikke hvad jeg går rundt og laver
men der er noget i mit indre der gnaver
jeg bliver for det meste hjemme
i mit mørke rum vil jeg glemme
det liv der leves derude i verden
jeg har kun mig selv og smerten
jeg burde jo nyde det er sommer
og også vinteren når den kommer
men for mig er tiden det samme
jeg forlader ikke min faste ramme
mine vinduer har jeg altid lukket til
så kan folk tænke om mig hvad de vil
jeg troede vi havde ytringsfrihed i dette land
men jeg er blevet knust som menneske og mand
ingen vil høre hvad jeg har at sige
så jeg har valgt at sådan her skal det blive
jeg mærker hvordan blodet forsvinder
her i livet er det kun døden der vinder