døden er en jeg kender
han har ikke mange venner
men mit selskab kan han li
og han kommer tit forbi
døden er mest til mørke og kolde sager
og jeg lytter altid til hans klager
med sig har han altid sin egen ske
så frem med chokoladeis og kold te
døden og jeg er blevet pot og pande
og så er han fanmer god til at bande
vidste du at døden snyder
da vi spillede terning fik han en syver
døden har mange ar på sin krop
nogen gange må han også give op
han fortæller historier som er gys
og jeg lytter til dem uden lys
døden kan ikke li for meget varme
han får sådan en uro i sine tarme
og så kan han ikke passe sit job
han har også tænkt på at sige op
døden er ikke så slem som man tror
på armen har han tatoveret "mor"
som gav ham den store le som gave
sådan en er jo altid rar at have
døden høster i øst og i vest
når han er færdig så holder han fest
hvor han altid er festens midtpunkt
livet tager han ikke så tungt
døden er gået bort og han tog mig med
han ville vise mig sit hemmelighed
nu er jeg prins i hans rige
vidste du at døden er en pige