jeg møder mørket
ensom blandt fabeldyr
natligt fortabt og ramt gennem brystet
bolten sidder der endnu småt inficeret
med vantro
og moderat obstruktiv lungefunktion "hej hubble
se mit krater
bag såret kød og hønsenet"
kun i kærlighed bryder dødsdæmonerne ud
kommer igen og igen som en
fucking fuga
jeg taster natten ind
i vågen lammelse
uden tanke på morgendagens sødme
også tiden er grå
de små livstegn
cirkler om vuggen mens du
er i gården venter på
at duggen falder
så hårdt at både arme og ben knækker sammen under dig
så du bare kan gå
direkte i koma
bag en udtryksløs facade og jeg
kan få min gråd i fred