Du drog mine øjne til et spejl af hvad du så
Hvordan du betragtede mig
Jeg kan ikke hilse på gensyn.
Før jeg har sagt farvel.
Min afsked er ikke kun min egen.
afgrænset fra verden.
Min afsked ER i verden.
Jeg tager afsked MED noget.
Med nogen.
For hvem min afsked ikke kun er min
men også bliver hans
Derfor spejlet
Det ville være mindre smertefuldt at græde med sigSelv.
Skjulte tårer
der ikke kalder på omsorg.
Hellere egen omsorg end at kalde på dig.
Er jeg forpligtet til afskeden i mødet?
Mødet hvor han spejler mig og jeg ham?
Tænk at kunne fornægte den fælles afsked!
Tænk at udnævne afskeden til et soloprojekt!
Tænk at gøre sig fri af verden!
Gendarmstien fortæller mig i en hvisken
noget hemmeligt.
Det er ikke nok at forstå, siger han.
Du må også blive forstået
blive til i forståelsen
Den ene og den anden vej og så tilbage igen
Uendeligt
Du må ikke bare tilgive
Du må også blive tilgivet
blive til i tilgivelsen
Den ene og den anden vej og så tilbage igen
Uendeligt
Jeg er ikke kun et MigSelv.
Jeg er til i forhold til dig.
Du et digSelv i forhold til mig.
Sammen starter vi en uendelig blikdans uden begyndelse og slutning.
Vore kroppes sammensmeltning fortæller historien om et vi.
Der drog os til nærvær.
Jeg aer dig
Det er ligegyldigt hvem der aede hvem først.
Vi kan alligevel ikke huske det.
Vi glemmer det
hvor det hele startede.
Vi ser ikke hvem der slutter det
vi glemmer det
Lige nu i mødet.
Om det er i afsked eller på gensyn.
Vi ved det ikke.
Whatever.
For i dialektikken bliver vi til - til døden os skiller!