Du sidder ligesom fast i min øjenkrog
en slags ekstra vippe op og ned
i al besværlighed
da tyngden tvinger mig
til at lukke øjet for det jeg burde se
på en røntgen agtig let provokerende
jeg klæder dig af
med en fordærvet
tankerække af aldrig sviende
slag i måsen der striber rødt og rødmende
Som det følsomme sted på halsen ved blottelse
af den tavse hemmelighed det er
at elske dig på opslidende
afstand af nærhed
virkeligheden der truer
med splittelse af min drøm om dig og mig
i en have omgivet af naturlighed og åbenlyst begær
til alt der ånder hæver og sænker sig i brystet
lige i det område ved huset der omslutter dit liv
lede tilskoddede vinduer boltede døre og fucking stakit
Med pigtråd der holder mig stangen
så du ikke videregiver information
som kunne lave en sprække
der lækker de fastgjorte indavlede
på base af usikkerheds likør
der flyder i lukket kreds
empati for det levende og erotisk opført scene
der gives absolut ingen reaktion hverken i dit skød
som burde vokse mod mig eller i dit lukkede ansigt
der til stadighed nægter mig adgang til samtlige kanaler