kære barn
din far er et vildnis
et natvægterrige
af ensom magi
vildrådig bag nælder
evigt på jagt
fortabt under lyden
af duggen der falder
nætter går og nætter brydes
skørtidslernes leg - anemonernes skær
trækroner truer
ensomheds mørke
et forhæng af torne for rislende bæk
en stilhed så blød
de stumme på færd:
med dæmringens vemod
i krogede indfald
med solen som vidne
stiger en sang
og midt i denne åbenbaring
forsvandt jeg
letsindige pioner
sådan blev du skabt