I skovens mørke
finder jeg ro
blandt træerne så stolte
deres blade visler vidunderligt
mens jeg lytter
insekterne summer og brummer
jeg mærket livet
står op ad en gammel eg
jeg føler dens liv
og drømmer
om alt det den har set
og vil se.
I skoven
kan alting dvæle
alt i mig er ro
en lille gren rammer sagte min kind
det er som det kærligste kærtegn
et kærtegn af egens liv
et kys af forgangne tider
og tider der vil komme.