Han var flot med langt brunt hår
kom fra ganske beskedne kår
havde et fast greb om mine lår
drak mig hurtig i en enkel tår
Flyveture frem og tilbage sled
både tiden og pengene gled
ved afskeden blev jeg altid ked
kunne ikke på denne måde blive ved
De brune smuttende øjne sagde
kom lev med mig under sydens tage
jeg forlod alt det kære uden klage
nu havde jeg endelig fundet min mage
Hverdagen kom så pludselig nær
selvom jeg stadig havde ham kær
var sandheden dog en smule sær
viagra var hans potens evige gær
Løgnen blev ligesom bare hængende
mellem os som usynlig flængende
tilliden var for mig trængende
skaden var klart total prangende
Moralen i dette er så let at videregive
potensen kunne jeg med lethed tilgive
men løgne er lede og destruktive
sandhed er det eneste konstruktive