Blitzen vækker hendes aldrig svækkede opmærksomhedstrang
smilet er konstant som svejset på hendes ansigts smukke træk
lykken koncentreret i de øjeblikke hvor lyset og flokken ser helheden
vil ædes af beundrende tilbedende savlende munde som suger livet
kun omgivet omsluttet mærkes glæden uden den rastløse smerte
Ensomheden får ansigtet til at ligne en sammenfaldet grinende maske
komisk på afstand tæthed afslører grimt forvrænget liv i de fine linier
banale mails læses grådigt som var de svaret på hendes livs mysterium
giver kort hård forbigående plastik føde til hullet der vokser grotesk udad
slår sig selv med tankerne om forspildt skemalagt tid overfladisk tilværelse
Dybde skræmmer for nærhed er umulighed i hendes kvalmende ego
blottelse er lig med svaghed er lig med sårbarhed er lig med smerte
smerte giver tårer og røde hævede øjne ikke fotografi klar forførende
blitzen er hendes eneste ene den sande elsker ubetinget grænseløs
hengivelse er befriende indtil den dag hvor linsen fanger øjnenes løgn