Når jeg bliver mor, vil jeg gøre det hele bedre.
Jeg vil knuge mine børn mere ind til mig,
Jeg vil komme, når de græder.
Jeg vil trøste dem, gøre dem lykkelige.
Jeg vil vise dem den rette vej,
Jeg vil altid være tilstede i nuet.
Jeg vil lytte, jeg vil snakke med dem
Jeg vil fylde det hul i deres hjerter.
Jeg vil bevare fatningen, når der det er svært.
Jeg vil ikke blive frustreret, når de ikke vil sove.
Jeg vil altid kunne rumme dem.
Jeg vil aldrig gå fra dem, når de har brug for mig.
Jeg vil altid prøve at forstå dem.
Jeg vil komme når de kalder.
Jeg vil altid have et hav af overskud,
Jeg vil knuse og kramme dem tit.
Verden krakelere.
Jeg kan jo ikke følge med.
Jeg kan ikke give min børn, det jeg gerne vil.
De græder derinde i mørket.
De vil ikke sove, og jeg er træt.
De vil ikke spise, og jeg er bange.
De kalder, men jeg har ikke overskuddet.
De vil holdes om, men jeg har ikke kræfterne.
Jeg kan ikke mere. Andre må være deres mor.
Bare for en tid
Jeg ser til med tårer, når andre løfter dem op.
Mit hjerte er knust, når de falder til ro hos andre end mig.