Du valgte mig fra uden forklaringens suk af forståelse
Som om at du vidste at jeg var uegnet til at afgive egoet
For at skabe tryghedens base for dig resten af min tid
Som om at du vidste at jeg ikke ejede det nødvendige overskud
Til at være en mor som ikke var som min egen
Jeg kæmpede ikke for at få dig til at skifte mening
Som om at jeg vidste at du havde bedre chancer et andet sted
For at skabe et lyksaligt liv med kærlighed og muligheder
Som om at jeg vidste at du ikke havde brug for netop mit liv
Alligevel kan smerten nå mig når et barn siger mor
Måske jeg ville have vokset med dig og opgaven
Fundet nye sider og overrasket mig selv og dig
Det finder vi aldrig ud af da tiden slap op, dog mest for mig