Der var engang en pige,
hun kunne til noget stort ej blié
pigen troede hun kunne gå på vandet
det fattede hun ikke - sådan lige
samt mere, meget mere og meget andet
Hun troede ej hun sad i sandkasse sandet
forblindelsen spillede som en livlig fantasi
så kan selv slemme piger
blive til Jomfru Mari'er
forvandles, på tro om at andet være
det lyder ej forstandigt - nej vel
Den kære pige, kender vist ej til ære
hun er en engel ifølge hende selv ?
nuvel.....nuvel...
I hovmod hun trampede rundt og sagde
man behøver ej gud for at gå på vandet
hun kikkede ned, veg forskrækket tilbage
for hun indså hun vadede rundt i sandet
således kom pigen til denne erkendelse
forblindet forståelse har ej anvendelse
Muligvis der nu er håb, forude for hende
således er håbet faktisk ganske afgørende
måske kan det skabe en fornuftig kvinde
hvorledes kan ikke sådan siges afslørende
her er ikke meget at tabe og alt at vinde
vær op rigtig imod selv og ej forførende
lykke komme til den, som forståelse finde
moralen er -vær dig selv i oprigtighed
Sokrates sagde, tæt på sandhed, er om dyd
det uanset om man så er kvinde eller mand
at forstille sig selv er om det rene snyd
det er at tage luft eller jord, for vand
kun den der erkender sig selv kan nyde
det mulige potentiale af egen forstand
i det at nedbryde, genopbygge samt bryde
forestillinger, fordomme...tand for tand