Du får mig til at værdsætte mit ganske korte liv.
Lader min skæbne nærme sig.
Bukker ikke under for yderligere stress eller turbulens.
I kedsomhedens time bliver tingene nogle gange lettere at tænke over.
Man har masser af tid til at tænke det hele igennem en ekstra gang, før det måske skal fortælles videre.
Fokuserer mere på mig selv end andre.
Det er mit liv jeg lever, ikke andre.
Andres problemer har jeg ikke altid løsningen på.
Jeg er ingen Einstein.
Jeg er klog på så mange andre måder.
Blander helst ikke andres følelser sammen med mine egne.
Viser mine grænser.
Lader dem flytte sig, når jeg føler mig parat.
Springer ud som den modne rose.
Udvikler mig ligeså langsomt.
Bliver stærkere og stærkere.
Mere moden.
Mere livslysten.
Stabilere med tiden.
Skinnende som diamanten.
Lysere som vores sol.
Holdbar som metallen.
Trofast som menneskets bedste ven.
Snakkesalig som det lille barn.
Dæmonerne i min krop træder frem i lyset.
Lader sine frustrationer fare op i det høje tempo.
Brænder sig selv til aske og lader vinden tage det med sig.
Sjælen er nu ren og fri.
Fyldt med livets små øjeblikke.
Aldrig glemt.
Altid husket.
Al had og ondskab er væk.
Det har aldrig rigtig eksisteret, blot været i vores hoved.
Proppet vores hjernes hukommelse med en masse negative tanker.
Ladet ting gå ud over de forkerte mennesker.
Såret deres hjerter.
Ødelagt deres glæde.
Men når folk tilgiver én, starter man på en frisk.
Lægger det dårlige i sin fortid bag sig.
Begynder livet forfra.
Helt fra starten af.
Jeg lever mit liv så godt jeg nu kan.
Overlever og tilgivet.