Lænker.
Mine hænder er bundet.
Mine fødder cementeret til jorden.
Alt bevæger sig, jeg står stille.
Høreværn.
Jeg kan dårligt høre.
Som at befinde sig i en tønde.
Verden rumler, jeg hører den næsten ikke.
Skyklapper.
Jeg ser intet.
intet der betyder noget.
Som at sidde i Platons hule.
Solen skinner, jeg ser kun skyggerne.
Mundkurv.
Jeg er stille.
Alle snakker.
Jeg har intet at sige.
Måske bundet af manglen på mod.
Bypass.
Mit hjerte banker, Jeg lever.
Jeg ved at jeg burde elske.
Burde føle kærlighed.
Men hvis mine sanser bedrager mig, så gør fornuften det også.