Musikken kører derudad.
Mærker bassen i hele min krop.
Slipper mig selv fri.
Nyder livet fra tidlig aften til solen den næste morgen står op.
Ingen kan stoppe mig nu, hvor jeg først er kommet i gang.
Kan dårligt nok stå på mine egne ben.
Alting omkring mig sejler.
Jeg må have noget at støtte mig til.
Dog er jeg ligeglad med om jeg snart er gået kold.
Jeg lever nemlig i nuet.
Alle omkring mig er i den samme tilstand.
De råber for at overdøve musikken.
Smilene kommer frem på deres læber.
De hygger sig og har det godt.
Nogen er ude på toilettet for at brække sig.
Andre sidder i sofaen og snakker om alt muligt forskelligt.
Mens de mere aktive, danser på dansegulvet.
De prøver vist på at forføre deres dansepartnere.
Jeg, derimod, er ved at få flimmer for øjnene.
Inden jeg er ved at falde, griber en fyr mig.
Jeg bliver lagt ned i en tom sofa og slapper af.
Tiden anser jeg ikke.
Det eneste jeg tænker på, er ham.
Min mave er i uro.
Jeg skal kaste op.
Inden jeg kaster min maves indhold op, stiller fyren en spand foran mig.
Jeg får det lidt bedre og bliver strøget på kinden.
"Det skal nok gå," siger han.
Han virker ikke til at være beruset.
Hans øjne er nemlig ikke røde, og han sejler ikke rundt.
Han er pinligt ædru.
Sætter sig ved siden af mig og overvåger mig.
Andre folk bemærker slet ikke jeg ikke er på dansegulvet længere.
De har deres eget at se til, men det gør ikke noget.
Nu har jeg jo min egen beundrer til at passe på mig.