han var lige vågnet op af endnu en søvn
men det han søgte var Dødens hvile
han havde givet sig selv den endelige dom
og han var forlængst hold op med at smile
han var ikke klar over hvilken dag det var
eller hvornår han sidst havde været i bad
dagslyset havde han ikke set i lang tid
og egentlig var han også ligeglad
han var spærret inde i sit mørke sind
han manglede kun at betale bøden
med det dyrebareste han havde tilbage
når han stod ansigt til ansigt med Døden
hans rum var blevet Dødens venteværelse
og han var klar til at tage imod
han skrev et brev hvor han undskyldte
men ingen kunne læse hvad der stod
han lagde sig og stirrede op i loftet
det sidste han hørte var sit navn
da Dødens Engel tog hans sjæl
og fløj bort med den i sin favn