Hvad er det nu det hedder
- kognitiv selvterapi -
det at tænke over
hvorfor man tænker som man gør?
Det er også lidt lige meget
hvad det hedder
og det skal ikke gøre nogen forskel
på det jeg skal skrive om nu:
I går udbrød jeg tankeløst
"desværre lider jeg under en ugidelighed"
og i dag har jeg tænkt
lidt over min tilstand.
Det er jo ikke fordi jeg er helt fortabt,
sætter mig til meditation hver dag jo,
at jeg ikke gider sidde stille i fem timer
er snarere mådehold end ugidelighed,
eller hvad?
I så fald er mådehold
klædt i normens klæder
og normens ordsprog er
"spis lige brød til" og
"tag det med et gran salt"
- begge fortrøstningsfulde og anerkendende -
ord kommende fra folkemunde.
men er det folket
som skal sætte standarten for dit liv,
dit eget liv?