Panserkardinalerne sidder i en trommecirkel og brænder røgelse -
Imens de skriver erotiske fantasynoveller til teenagepigerne -
Der står i lårkorte nederdele på raderrække -
Ikke så langt fra hovedbanegården i København
De kalder mig alle Prometheus,
For jeg har givet dem et stykke af himlen.
Jeg kan huske deres øjne
Fra dengang deres pupiller stadig var små
Da de krøb i solen og stadig kunne smile
Men jeg ville ønske jeg kunne glemme,
Glemme så jeg kunne huske,
Kunne huske at det hele var sket alligevel.
De der sover her vågner op på retsmedicinsk -
Med et Y skåret i deres torso -
Og deres CPR-nummer skrevet ned i en journal -
Der bliver holdt bag lås og slå i et kontor på Bispebjerg -
Hvor lægerne leger doktor med sygeplejerskerne -
På et steriliseret operationsbord -
Imens jeg sidder på mine knæ -
Og beder til den afrikanske Jesus Kristus -
Om at karma er lige så rigtigt som du og jeg
For der er så mange ting -
Jeg ville ønske at jeg fortrød.