Midt i vrimlen flyder du
sagte og alene
ingen rødder holder nu
selvforskyldt kan man mene
For du valgte et eventyr
hvem kan holde sig oven vande
som drengen der cykler uden styr
kunne intet dig overmande
Men nu er junglen alt for stor
en tidsløs amazone
slå du rødder her hvor alting gror
min triste anemone