Tårene væder hendes pude
En ensom aften i sengen
Mørket lægger sig tavst om hende
Omslutter hver en sjæl og krop
Omslutter hver en lille celle
Mens mørket langsomt falder på
En ensom sjæl der vandrer rundt
Mellem mængder af sjæle
Her kan hun ikke finde fred
Angsten borer sig ind i hende
Som en kniv der borer ind i hendes kød
Mens mørket langsomt falder på
En dag finder hun nok vejen
Men ikke i dag
Ikke mens mørket langsomt falder på