Et øjeblik blev der stille
som om englen havde planlagt sin entré
igennem utallige sæsoner
En fumlende søgen efter ordstillinger
og smart grammatik var begyndt
men det var ikke meningen
det var ikke essensen i enheden
Den tavse viden var rigeligt
Men uden varsel faldt hendes ansigt fra hinanden
øje for øje, tand for tand
som var Picasso opstået fra sin grav
Perspektiver, naturlove, i kaotisk fravær
overtog beskrivelsen af hinanden
Det var klart som glas, og skrøbeligt
At det ikke længere var fysikken der gjaldt
Den tavse viden var rigeligt