vi er drivtømmer i nattely
vugget af månestorm og vindstille ro
i mere end hundrede år
roligt driver vi
kosmologisk konstante
gennem himmelrødmers mumlen
du kigger på mig
vi ved det begge: vi er midt
i en dæmpningstid
ren bevægelse er ikke nok
også tiden må gå men jeg
er gråblå af kærlighed
og fuld af bløde toner
diffus gennem evigheden men uden lemmer: stiv
sensorisk tabt
og søvnløs i lammelse
du hører sireners hvisken
"kom med og vær in":
usle mainframe-kultur - husk hvem vi er
stedse mørkets børn
jeg beder dig:
bliv