Sommer og vinter mødes
på opdagelse i døgnmelodien
sammensmelter i en boble
efterfølger en skygget dæmon af tanker
indtil døden skiller
indleder ånden i stilhed sin bekymring
solen stråler glæden op med sin tone
og himlens ansigt smiler beundrende
der tegner hverdagens rutineskift på livets tog
mens regnen og sneen
tager på sin udfordrende rejse
ustandselig
regnens monotone stemme kalder
insisterende på moderens lyst og træthed
lokkende til vakuummet
sneen forsøger at ophobe følelsen af uduelighed
som trykker skriget på moderens kvalitet
dommen arresterer friheden i barnets behov
og moderen pakker skønhedens fornøjelse i en æske
forlader hjertet løbende
basker med moderskabets savn
til sit sjæl
meddeler ankomsten af en duftende æra
sommerens bortgang males uforglemmelig
løfter barnet på sin vej
flyvende op ad trapperne med de andre børn
som sommerfuglene
dansende i leg
et smil på det lille ansigt gentages
en gave beroliger moderens dag
indebærer en diamantkæde af lykke
hviler voksende med dagene
imens barselens kuffert sorteres
i omfavn på moderens bryst