vinteren banker på i sit hvide tæppe
men jeg hører intet i min borg
og det derude bemærker jeg næppe
jeg ligger bare i min sorg
hele året er der koldt i mit indre
mit hjerte blev knust da du tog afsted
og nu er der intet der kan lindre
den smerte jeg står tilbage med
vintermørket og julen er svær at komme over
ikke engang sneen kan jeg glæde mig ved
så jeg ligger bare for det meste og sover
og drømmer mig tilbage til vores kærlighed
december for mig var en særlig tid
men jeg har ingen tilbage jeg kan give gaver
nu mærker jeg bare kuldens bid
og sorgen i min sjæl sidder og gnaver
jeg har kun et ønske det samme jeg altid har haft
at være sammen med dig gennem hele livet
for min sorg er som en byld med kræft
og jeg tør ikke tænke på alternativet