Martin sover uroligt om natten.
Han hæger om sin uskyld
og drømmer store drømme.
Måske er han bange?
Martin elsker nætterne.
Dyrker mørket
og gror roser i sit hjerte.
Jeg tror han mener det.
Og dog er han stærkere end han ser ud.
Mange undervurderer ham
og det er hans styrke.
Jeg ville gerne turde være Martin.
Martin taler kun
om ting han har forstand på.
At blive grebet i løgnen
er hans største frygt.
Og så vinder han ikke særligt tit.
Det går ham på.
Han viser det ofte.
Han er ikke hård.
Alligevel smelter sneen under hans fødder.
Alligevel skinner solen på hans isse.
Alligevel bærer han efterårets tristesse
som var den en nyslået sølvkappe under stjernerne.
Jeg tror at han klarer den.