Maven er fyldt med brummende hvepse,
en behagelig urolig, men dog rolig fornemmelse
lægger sig som et slør af morgendug over ansigtet
og diamanter triller ned fra de blanke glasøjne
Kroppen fyldes med helium,
fødderne løfter sig fra den organiske jordbund
og svæver ud i surrealisme.
Mod uvirkelighedsfølelse og sygdom i sindet.
Fornuften selv bliver forvirret
og forestiller sig engle og budhisattvaer
positiv energi bliver til negativ
og masse til anti-masse
Jeg sveder sorgen ud igennem mine porer
og spytter lykken i lokummet som en grøn snotklat
Og i et split sekund fyldes jeg med ro
Men taber så nålen ud af min arm