Et landskab af elmaster og eroderet sand
Olie ligger som søer omringet af rustne tønder
Syreregnen vælter ned fra den orange himmel og ætser dit tøj.
Røde fugle flyver i en v form under de faldende dråber
Røgen stiger fra de ting vi brændte
Asken klynges rundt i et virvar af sanse indtryk,
Maskinerne synger på første vers
Og Tv-antennerne gør igen deres gode gerning,
Et tandpastasmil der siger godmorgen og en verden i grønne farver
Neonlyset brænder i dine blodårer, cylindrene kører på højtryk
Og her står jeg med en smøg i kæften og skrider fra det hele.