Et billede af en lykkelig mor
går med sin barnevogn på gaden
stjæler min opmærksomhed
og skjuler en tarvelig sandhed
som ingen taler om

bagved billedet
er drømmen forgiftet til den sikre tvivl
en verden
der har væltet op og ned på min dag og nat
en lille perle i min pyntekæde
der prøver sine grænser og lære mig at nå frem til dens nysgerrighed
lyser livets svar inden i mig
på trods af uforudsigeligheden i det lille menneske
som sidder fast i min lomme
ringer perlens navn altid i mit hjerte
selv når min krop oplades i hvile
i øjet skinner hendes lille ansigt
får mig til at springe op til virkeligheden
og skynder mig tørstig for at trøste min prinsesse


det lille væsen
går varm ud af min sjæl
ligner nødvendigvis ikke mig
er en flod i sig selv
jeg kan ikke se hvad der er i dens vand
den lærer mig hele tiden hvad den kan
jeg bliver forelsket i hvert dets skridt
og det er nok for mig