Vinter-tid har knyttet sin sløjfe.
Båndet er bundet op.
Smukt ser det ud,
her hvor kulde og lys mødes
i årstidens dans.
Kontrasterne bytter plads
komplementært.
Elementært.

Dagen vinder frem
på bekostning af natten.
Mørket trækker sig snart tilbage
til sit skjul,
lysets rolle bliver stadig mere
fremtrædende.

Vi ser forventningsfulde frem
til foråret,
til de nye begyndelsers tid,
når varmen overtager kuldens plads.
Som kærlighed og forståelse
er hinandens trofaste ledsagere.
Ligesådan vil lys og varme følges
et stykke tid;
skabe nyt liv med håb og glæde.
En magisk tid.

Vinterdagene vil nu sløjfe mørket,
det hvide lys giver livsmod.
Frisk kølig luft kvikker,
vækker os til handlekraft.
Lyset tager til i styrke
og styrker os.
Streng er vinter-tiden dog
med sit hårde bid.

Som altid vender tiden op og ned på alting.
Snor vejen for os med sin fine slipseknude.
På en snoet vej må vi vandre.
Modsætninger mødes, og mirakler sker.
I konvoj vandrer vi med sjælenes beskyttelse.