Der forekommer en ro i sjælen når jeg cykler udenbys
Hurtigt i et ikke borgerligt tempo, uden bremser eller lys
Spyttet flyver fra mundvigen ud på fortorv og gader
flodbølger danser på tungen, som tsunamier der hen træder

Typen der elsker slåskampes adrenalinforstærkende rus
Lyden af knoer der hvisler og smerten der gennembor,
og ramaskrig og kvindegråd, der sammen siger stop i kor
er havets ensomme stemme, der mødes i en bølges brus

Mine str. 44 kondisko hopper på græs, der ikke må betrædes
Ovale ansigter er røde af raseri, men jeg kan ikke lade vær'
for jeg er ikke en hund i snor, eller en lydig soldat med gevær,
men gud forbarme sig, for jeg er på vej mod en kollision af uvejr