jeg vil ikke sige dit navn
hver en stavelse er som ild på mine læber
for hvert bogstav har jeg i årevis konkurreret med lyn
har været i fængsel, har fået kendskab til døden
jeg vil ikke sige dit navn
forstå, at ord går for din skyld
i min stemmes årer
når jeg siger rose

jeg ved ikke hvilken stjerne dine øjne er
glider de hen mod mig, rose
vil først en underlig jordskælv ryste min krop
dernæst vil dale af smerter åbne sig for mig
med dens visne farver på mine skridt
vil en opløst fortid sætte sine spor
på en åbning hvor drømme slutter
løber en hvid hest inden i mig
mod et tidløst og stedløs åndedræt