evigheden drager forbi
vender om
og drager forbi
igen

hvor er vi
hvem er vi
og hvor er vi på vej
hen

svaret hviler
i det tomme
rum

alt og intet
er evighedens
sum

drømme stiger
falder
opstår
og forgår

liv rejser sig
og svinder
mens sædemanden
sår

i muld
eller på klippegrund
vi vælger ej
vor vej

vi kan blot
være til
og følge
livets halvt muntre
halvt sørgmodige
leg

du rækker ud dit krus
og fylder det fagre glas
ved ej om det er malurt
eller livets vand fra
himlens plads

sandheden er et lys
skjult inderst i et evigt mørke
og kun den som lukker øjet
skuer vandet og ej blot tørke

du kan ikke tvinge livet
for gør du det så tvinges du
i knæ

for livet er mægtigere end dig
ligesom kun dét
kan gøre frøet til
et træ

men sæt kun blot din båd
i den stille strøm
kast årerne overbord
og lad det usynlige
føre dig frem

inspirationen er vild
som en løve i Guds natur
den gør hvad den vil
lader sig ej fængsle
i et bur

men i en stille stund
når den kun selv har lyst
den rækker ned mod dig
og rører blidt dit bryst