Jeg tabte det hele på gulvet.
Alting splintres i tusinde stykker,
i min tankerække.
Nutiden ændres kun gradvist,
ligesom mig.

Cyklelygtens skær af vanvid.
Løber gennem mine tusinde stykker,
af tankerækker.
Langsomt udvikles jeg,
som evolution.

Rationelle tanker skubbes bagud.
Styrepinden forsvinder fra min hverdag,
som altid.
Ræk mig din hånd og lad mig mærke,
din kærlighedspulsåre.

Lampens skær blænder mig.
Kan kun se dig for mig selv,
i mit tankespind.
Min kærlighedspulsåre banker hårdt,
i mit forvrænget hjerte.

Mine udvidet pupiller afslører mine øjne.
Mine øjne opklarer al tvivl,
hurtigt men smertefrit.
Ser på dig i min tankerække,
kan ikke mærke dig.

Den dybe tallerkens genopdagelse.
Vækker mig fra min tankepløre,
som jeg foretrak.
Jeg bliver her og forvinder,
men afslutter min tankevirksomhed.