Jeg ser på den. Sukker dybt.
Det er så uoverskueligt.
Den allerede nu ser lige så tung ud som en elefant.
Nå, man må jo til det. Og i et nu er den på ryggen.
Jeg har ikke lyst til at have den på ryggen.
Den er så fuld af alle de dårlige minder -
Og de gode.
Det er deri alt sammen.
Hele den hidtil skrevne historie.
Alt er i den. Men den er også godt proppet.
Jeg kikker op mod himlen.
"Kan du høre mig deroppe? Den er fuld. Skån mig for mere dårligt."
Jeg hopper en gang, så den sidder bedre.
Jeg er ung, jeg har nok af alt, hvad man skal have,
For at kunne klare det videre liv.
Jeg vender mig og går mod døren,
Med min rygsæk fuld af livserfaring.